loyal

Jeg er loyal. Når jeg har lavet en aftale, så gør jeg alt for at holde den – uanset om det er over for borgerne eller mine politiske kollegaer. For mig er et ord et ord. Politik handler om tillid, og den tillid gør jeg mig umage for at fortjene hver eneste dag. Man ved altid, hvor man har mig.

Aftale er en aftale

Når jeg indgår en aftale – for eksempel med de andre partier i byrådet – så gør jeg det i den klare forventning, at et ord er et ord, og at aftalen holder. Hvis nogen bryder deres løfte, er jeg ikke bange for at sige det højt og kalde det, hvad det er. Politik handler om tillid. Vælger man at løbe fra en aftale med mig, har man også svigtet vælgerne, og så er det ikke nogen, jeg behøver at samarbejde med igen.

holdniner og meninger

Jeg er ikke bange for at tilkendegive mine meninger og holdninger – også selvom det ikke altid er det, der er flest stemmer i. For mig er popularitet ligegyldig, hvis den er købt med hykleri. Jeg vil først og fremmest være ærlig over for mig selv og stå på mål for det, jeg mener og siger. Vælgerne skal vide nøjagtig, hvor de har mig.

politik

De absolut bedste oplevelser, jeg har haft i politik, er de øjeblikke, hvor jeg har kunnet se og mærke, at min indsats har hjulpet borgere. Det er noget, der for alvor varmer, og det giver mig en enorm motivation til at fortsætte arbejdet. For mig er politik ikke et spil på rådhuset – det handler om at gøre hverdagen bedre for rigtige mennesker.